Kunne du tænke dig at prøve kræfter med en nyoprettet teamlederstilling på trænings og rehabiliteringsområdet i Fanø Kommune?
I forbindelse med implementering af de nye reformer på ældreområdet og sundhedsområdet ønsker vi at styrke den nære ledelse i Fanø Kommunens terapeutteam, som består af i alt ni ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Ansvar, respekt og mening er vores bærende værdier. Hvis det også er væsentlige værdier for dig – og du samtidig er tændt på at prøve kræfter med ledelse hos os – så er du måske den teamleder, som vi søger fra den 1. september 2025.
Rehab og Omsorg er en del af Sundhed og Omsorg, som rummer Fanø Kommunes tilbud og indsatser på ældre- og sundhedsområdet. Ledelsesopgaverne i Rehab og Omsorg varetages i et ledelsesteam bestående af leder af omsorgsområdet, en afdelingsleder samt tre teamledere, hvoraf du kan blive den ene.
Dit ledelsesområde vil spænde over
Ledelsesopgaven rummer driftsledelse, faglig ledelse og personaleledelse i de tre førstnævnte teams. Derudover vil du få en central rolle i at styrke og understøtte fagfællesskabet med Helhedsplejens terapeuter. I tæt samarbejde med afdelingslederen for Helhedsplejen skal du varetage den faglige ledelse af Helhedsplejens terapeuter og bidrage til at udvikle de terapeutfaglige indsatser og støtte terapeuterne i deres tværprofessionelle arbejde i Helhedsplejens faste teams.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter i Fanø Kommune varetager en bred vifte af terapeutfaglige opgaver, Bl.a.:
Terapeuterne i terapeutteamet er selvtilrettelæggende og er vant til selv at prioritere og tilrettelægge deres faglige opgaver.
Som ny teamleder får du en konkret opgave med at koordinere og fordele de opgaver, som kommer til teamet og bidrage til at sikre flow i opgaveløsningen. Ligeledes er det en forventning, at du kan bidrage til optimering af arbejdsgange samt sikre faglig kvalitet og optimal ressourceudnyttelse.
Du skal støtte terapeuterne i den omstilling, de forandringer og nye arbejdsgange, som de nye reformer bringer med sig og som skal implementeres over de kommende år.
Ud over de ni terapeuter i terapeutteamet, bliver der i forbindelse med implementering af den nye ældrelov ansat én fysioterapeut og én ergoterapeut i den kommende Helhedspleje. Med den ergoterapeut, som allerede nu er ansat i Hjemmepleje, bliver der pr. 1. september 2025 i alt tre terapeuter, som refererer til afdelingslederen i Helhedsplejen.
Teamleder for terapeutteamet får fysisk placering i Sundhedshuset, hvor også fysioterapeuterne har til huse. Ergoterapeuterne og Aktivitetsteamet har deres fysiske placering på Fanø Plejecenter.
Den teamleder, vi ønsker os…
Fanø Kommune tilbyder…
Der er kun 12 minutters sejlads til Fanø og kun 5 minutters gang fra færgen til Sundhedshuset. For mange er færgeturen en nænsom start på dagen, og en velfortjent afkobling på hjemturen.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af omsorgsområdet Kaja Petersen på tlf. 76 66 08 45 ml. kl. 8.30 - 10.00.
Kompetenceprofil for Teamleder i Rehab og Omsorgs terapeutteam kan rekvireres via mail kp@fanoe.dk.
Se mere om Fanø Kommune på www.fanoe.dk
Ansøgningsfristen er søndag d. 22. juni 2025
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 30. juni 2025.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du huske at medbringe din straffeattest.
Ansættelsesform | Fastansat |
---|---|
Arbejdstid | Fuldtid |
Startdato | 1. september 2025 |
Antal ledige stillinger | 1 |
Beskæftigelsesgrad | 37 |
By | Fanø |
Region | Syddanmark |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2025/22 |
Kontakt |
|
Publiceret | 28.05.2025 |
Sidste ansøgningsdag | 22.06.2025 |