Fanø Kommune, Helhedsplejen

Hos Fanø Helhedspleje får du det bedste fra to verdener:
Stærkt tværfagligt samarbejde, spændende opgaver – og en arbejdsdag i rolige, naturskønne omgivelser, hvor vi faktisk har tid til hinanden og borgerne.

Her får du lov til at lave alt det, du må i de store kommuner – og ofte lidt mere. Vi arbejder allerede efter tankerne i den nye Ældrelov, og derfor har vi et team med mange fagligheder: ergoterapeuter, fysioterapeut, pædagoger, assistenter og omsorgsmedarbejdere. Sammen løfter vi i flok, sparrer med hinanden på tværs af fagligheden – og holder humøret højt.

Vi leder efter en dagvagt, 20-37 timer/uge, med weekendvagt hver 3. uge.

Vi tilbyder

  • Et stærkt, varmt og tværfagligt fællesskab
  • Høj faglighed – og stor tillid til det, du kan
  • Opgaver med ansvar, variation og udvikling
  • Primært cykelrute (ja, det giver både frisk luft og god energi)
  • Mulighed for færgekort via bruttolønsordning
  • Fremrykket anciennitet, så du hurtigere stiger i løn

Vi forventer, at du

  • Er stabil, ansvarsbevidst og klar til at gøre en forskel
  • Har lyst til at udvikle dig – både fagligt og personligt
  • Bidrager til det gode humør i teamet
  • Ser værdien i tværfaglighed
  • Er tryg ved IT
  • Møder både borgere og kolleger med respekt og positiv energi
  • Har kørekort (en fordel – ikke et krav)

Hvem er vi?

Hos os er nøgleordene: faglighed, samarbejde, humor og arbejdsglæde.
Vi arbejder digitalt i Cura og bruger MyMedCard i vores hverdag for at sikre god kvalitet og klar kommunikation. Hver uge mødes vi til tværprofessionelle møder, hvor vi sammen sikrer tidlig opsporing, faglig sparring og hurtig handling.

Fanø Kommune er lille nok til, at der er kort vej fra idé til handling – og stor nok til, at der er dygtige kolleger rundt om dig.
Vores værdier: ansvar, respekt og mening – og det gennemsyrer alt, hvad vi gør.

Er du vores nye kollega?

Du er altid velkommen til at ringe eller kigge forbi til en uforpligtende snak.

Kontakt:
Afdelingsleder Ninna Juul-Jensen
📞 76 66 08 48
✉️ bgplnjj@fanoe.dk

Vi søger ny kollega til opstart snarest mulig og senest 1.februar – vi venter gerne på den rette.

Samtaler holdes løbende, og vi ansætter når vi har fundet den rigtige til stillingen

Send ansøgning og CV elektronisk – og meget gerne dine uddannelsespapirer.
Hvis du bliver indkaldt til samtale, skal du medbringe straffeattest.

 



Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad 20 - 37 timer pr. uge
By Fanø
Region Syddanmark
Land Danmark
Referencenummer 2025/54
Kontakt
  • Ninna Juul-Jensen, 76660848
Publiceret 04.12.2025
Sidste ansøgningsdag 29.12.2025
Send ansøgning

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger