Økonomi, personale og IT

Har du lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde om, at sikre den bedst mulige økonomistyring på et stort og vigtigt udgiftsområde, der dækker sundhed, ældre og socialområdet? Og har du lyst til at arbejde med controlling og udvikling i en ambitiøs kommune? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.

Vi søger en økonomikonsulent til Økonomiafdelingen, der står for kommunens budgetlægning, budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse samt løbende økonomi-support. Vi arbejder fleksibelt og dynamisk, og lægger vægt på ejerskab og ansvar i løsningen af vores opgaver.

Hvad byder stillingen på

Vi søger en økonomikonsulent, der kan varetage samarbejdet med de decentrale enheder samt med den centralt placerede ledelse. Du bliver omdrejningspunkt for økonomistyringen på et stort og vigtigt udgiftsområde indenfor sundhed, ældre og socialområdet. Du vil i vid udstrækning få mulighed for at påvirke opgaveløsningen, idet vi går efter den bedst mulige opgaveløsning – hvilket du skal være med til at sikre. Du vil derudover blive involveret i tværgående processer i forhold til budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse i tæt dialog med økonomichef og velfærdschef.

Dine hovedopgaver er

  • Budgetlægning og løbende budgetopfølgning i tæt samspil med de budgetansvarlige ledere.
  • Beregning af takster og generel understøttelse af økonomistyringen.
  • Udarbejde analyser med henblik på at sikre retvisende budgetter og en god økonomistyring.
  • Deltage i udviklingen af området set fra et borgerrettet perspektiv, hvor du bidrager med dine kompetencer inden for økonomi.

Vi forventer, at du

  • Er økonomifagligt velfunderet og din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os.
  • Har viden og erfaring med kommunal økonomi og særligt inden for sundhed, ældre, socialområdet.
  • Er holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt og bevare et godt overblik.
  • Er en dygtig kommunikator såvel skriftligt som mundtligt, og har en struktureret og analytisk tilgang til opgaverne.
  • Med fordel har kompetencer inden for KMD-OPUS produkter og anvendelse af Excel.
  • Er stærk i håndtering af tal fx til etablering af datagrundlag, beregninger m.v.

Vi tilbyder

  • En central plads i en ambitiøs økonomiafdeling, der tør tænke nyt og langsigtet i tæt dialog med ledere og medarbejdere på fagområderne.
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor vi har fokus på at etablere de bedste vilkår for ledere og medarbejdere som fx arbejdstid, arbejdssted og let tilgængelig værktøjskasse.
  • Gode og dygtige kolleger i et dynamisk miljø, hvor der er mulighed for at præge jobbet og dagligdagen.
  • Faglige udfordringer der giver mulighed for personlig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du indplaceres lønmæssigt i forhold til gældende overenskomst. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men er du den rette økonomikonsulent og med ønsket om et lavere timetal, så finder vi også ud af det.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Der er ansøgningsfrist den 19. oktober 2022, og der afholdes ansættelsessamtaler den 26. oktober 2022.

Tiltrædelse 1. december 2022 eller snarest muligt.

Du bedes vedlægge relevante uddannelsespapirer m.v., når du søger stillingen.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Økonomi-, Personale og It Johan Brøndsted på tlf 2926 8861 eller mail job@fanoe.dk

Fanø Kommune

Er en lille kommune i vækst og med det højeste udskrivningsgrundlag vest for Storebælt. Vi har en flad organisation med kort afstand mellem borger og politiker og mellem leder og medarbejder.

 

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 1. december 2022
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 37 timer
By Fanø
Region Syddanmark
Land Danmark
Referencenummer 2022/38
Kontakt
  • Johan Brøndsted, 76660615
Publiceret 28.09.2022
Sidste ansøgningsdag 19.10.2022

Tilbage til Ledige stillinger